MENU

Åtoftens Romanie solgt!

Romanie er blevet "dronningen på slottet" hos det nystartede avlerpar Caroline og Kristian Krog på Djursland.

Åtoftens Romanie har været hos os siden hun var 3 år gammel. Hun fik sit første føl hos os og har i alt leveret 5 pragtfulde føl, der hver især har stor betydning for vores avl. Det første føl blev udtaget til Eliteskue, det andet føl solgt til Blue Hors og siden godkendt til afprøvning som avlshingst i Holland. De næste to føl er begge hopper jeg har valgt at beholde og som vil blive stutteriets fremtidige avlshopper: Megs Zenzation e. Zack og Megs Solitaire e. Jazz. Vi fik en hingst e Don Olymbrio sidste år, som vi tror på har en chance i Herning. Tiden er kommet til at lave et generationsskifte, selv om det altid gør ondt i mit hjerte at sælge en hest. Romanie er blevet "dronningen på slottet" hos det nystartede avlerpar Caroline og Kristian Krog på Djursland. Tillykke til jer og I ønskes held og lykke med jeres avl og det fine føl efter For Romance, der helt sikkert ligger i Romanies mave:-)